Sankt Jakobs kirkes historie

Historie

Sankt Jakobs kirke er opført i perioden 1876-1878 af arkitekten Ludvig Fenger.

I 1856 blev Sankt Johannes kirke på Nørrebro opført som den første kirke udenfor Københavns oprindelige bymure, efter det var blevet besluttet at udvide byen med nye bykvarterer udenfor murene.

Sankt Johannes kirkes første sognepræst, Rudolf Frimodt, iværksatte herefter en kampagne for at få opført flere kirker i de nye, hastigt voksende, bykvarterer.

Dette ledte til, at der i perioden 1874-1880 blev bygget 4 nye kirker, hvoraf Sankt Jakobs kirke var den anden der blev opført, og som den første på Østerbro.

Arkikten var Ludvig Fenger, der også stod for opførelsen af Sankt Matthæus kirke på Vesterbro, der blev opført 2 år senere.

Byggeriet blev påbegyndt i 1876 og kirken stod færdig i 1878. På det tidspunkt var området sparsomt bebygget, dog var Brumleby blevet opført forinden, i perioden 1856-1872.

Kirkebygningen

Selve kirken er opført i nygotisk stil, med inspiration fra engelsk arkitektur, hvilket bl.a. ses på de gennembrudte gavle omkring tårnets store glamhuller, og er den største kirke på Østerbro. Bygningen er konstrueret i røde mursten med tårn i øst, tredelt skib og kor mod vest.

Over selve hovedindgangen ses et relief af Sankt Jakob med en muslingeskal.

Kirkens indre

Kirkens indre er overdækket af et rigt dekoreret træloft. Altertavlens maleri er Carl Bloch's "Opstandelsen". Trælysekronerne er tegnet af O.J. Skytte i 1928.

Orgel

Kirkens orgel er et Frobenius orgel fra 1953 og restaureret og udvidet i 1987 fra 36 til 37 stemmer.

Siddepladser

Kirken har 400 siddepladser.

 

 

 

 

Sankt Jakobs kirke - tidligt stik