Du er her: 

Vikarierende sognepræst i Sankt Jakobs Kirke

Peter Otken vikarierer i Sankt Jakobs fra 1. september

Fra 1. september - 30. november 2020 vikarierer Peter Otken som præst i Sankt Jakobs Kirke. Mia Rahr Jakobsen holder studieorlov i perioden, og Peter Otken overtager Mias hverv i de tre måneder. Peter Otken er 55 år. Efter en længere karriere i Forsvaret begyndte han relativt sent at læse teologi. Han har været præst et års tid og kommer fra et vikariat i Slagslunde/Ganløse kirker.

Peter Otken har desuden i de sidste år undervist på Københavns Universitet i folkeret, i retshistorie og i ret, moral og politik (retsfilosofi). I sit arbejde i forsvaret har Peter Otken primært haft at gøre med forsvarets deltagelse i internationale missioner, dvs. planlægning af missioner, undervisning af soldater, der skulle udsendes, og støtte og rådgivning til udsendte enheder. Hans første udsendelse var i 1998 til Sarajevo i Bosnien-Herzegovina, og hans sidste udsendelse var i 2011-12 til Lashkar Gah i Afghanistan. 

Peter Otken vil også bidrage til at udfolde temaet for dette års Magasin. Det sker ved et foredrag efter årets Høstgudstjeneste søndag den 13. september.

Peter Otken kan i Sankt Jakobs Kirke træffes på:

Tlf. 24 26 01 86

Email: otk@km.dk 

Del dette: