DROP-IN-DÅB

lørdag d. 24. nov. kl. 13-17 i Sankt Jakobs Kirke, Østerbrogade 59, 2100 København Ø


Vil du gerne døbes, men er aldrig blevet det, så er du velkommen i Sankt Jakobs Kirke. Alle kirker i Holmens-Østerbro Provsti er gået sammen, og inviterer sammen til en dåbsdag, hvor alle kan blive døbt på stedet uden tilmelding og stor fest.

Når du møder op, får du en dåbssamtale med en præst, og bagefter bliver du døbt i kirken. Dåben foregår helt som vi plejer, bare uden tilmelding og mange gæster.


Hvad skal jeg gøre for at blive døbt?

Du skal bare møde op i Sankt Jakobs Kirke, Østerbrogade 59,

lørdag d. 24. nov. kl. 13-17

Medbring gyldig legitimation med foto, fx kørekort eller pas. Hvis du er under 18 år, skal du have mor eller far med (HUSK: Du skal have fuldmagt fra begge forældre, så deltager kun den ene skal du have fuldmagt med fra den anden). Du kan selv tage et par i familien eller venskabskredsen med som vidner ellers stiller vi vidner til rådighed på stedet.

Der vil være musik og sang i kirkerummet, og bagefter byder vi på en forfriskning, hvor du også får en dåbsgave som kan hjælpe dig med at folde dåbens betydning ud, fx en salmebog, Bibelen eller en genfortælling af Bibelen.

Hvorfor blive døbt?

  • fordi du har gået og tænkt over det, men aldrig er blevet døbt som barn
  • fordi du bliver en del af et stort kristent fællesskab
  • fordi du tror på Gud
  • fordi dåben fejrer at du har del i Gud
  • fordi Gud gerne må være nærværende i dit liv til trøst og opmuntring
  • fordi vi har brug for at Gud tilgiver vores fejl
  • fordi dåbens velsignelse er en gave til alle, så vi kan leve mere frimodigt
  • fordi du skal være fadder til et barn der skal døbes
  • fordi det føles rigtig at blive døbt

 

Vi glæder os til at se jer, og ser frem til en stille og rolig og smuk dag at blive døbt på!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af kirkernes præster.

På gensyn!