Sankt Jakob

Sankt Jakobs Kirke er opkaldt efter én af de tolv apostle. I middelalderens katolske, danske kirker blev flere af dem indviet til Sankt Jakob den Ældre. Måske allerede i 1100-tallet blev den første stenkirke indviet til ham under det fordanskede navn Sankt Ib (Jakob) ved den vigtige havneplads uden for Roskilde, der hvor Vikingeskibsmuseet nu ligger. Indtil Reformationens indførelse i 1536 fandtes både kirker og altre med hans navn. I Lunds Domkirke, det danske ærkebispesæde, havde man ikke mindre end tre altre til hans ære og syv relikvier, hellige dele af ham.

Gengivelser af Sankt Jakob findes i apostelrækkerne på altre og i de ældste fresker, her er han - som alle de andre - klædt i kjortel og kappe, holdende bog og med nøgne fødder. Men efter 1200-tallet kan han ses med sværdet, hvormed han blev halshugget, som attribut. Derefter forandres fremstillingen af Jakob helt specielt.

En pilgrimsstrøm voksede sig stadig større og større; fra hele Europa kom folk til hans grav i Santiago di Compostella i Spanien. Disse pilgrimme gik i rejsetøj med stor hat, støvler, pilgrimstaske over skulderen og vandrestav. På hjemvejen medbragte de som et vigtigt og helligt symbol, ”Ibskaller”, de store muslingeskaller fra havet ved Santiago. Det var beviset for, at de virkelig nåede til hans grav og fik syndsforladelse.  Når pilgrimmene døde, blev de begravet med ibskallen på brystet, selv om man i middelalderen ellers ikke fik genstande med i graven. Nogle havde været flere gange på pilgrimsrejsen, og ved udgravninger f. eks. i Holbæk, er fundet grave, hvor personen har op til fire muslingeskaller på kroppen, altså har været den lange, lange vej fire gange.

Pludselig bliver billedet af apostlen Jakob den Ældre omskabt, således at han selv bliver til en pilgrim på vej til sin egen grav i Spanien. Ingen andre apostle bærer hat, støvler, skuldertaske eller stav. Vigtigst er, at også han udstyres med Ibskaller. De kan være påsyede hans opslåede hatteskygge, hænge på hans stav, være på hans taske eller han kan i hånden holde en kæmpestor muslingeskal.

I det danske materiale har man bevaret mange eksempler på billeder af Jakob den Ældre med fuldt pilgrimsudstyr og muslingeskal. På den berømte Boeslunde altertavle I Nationalmuseets samling står Jakob den Ældre med sin muslingeskal. Han tildækker hånden i sin kappe for ikke at berøre det hellige symbol på ham selv, det forekommer os helt mærkeligt. Altertavlen er fra begyndelsen af 1400-tallet.

Fra samme århundrede ses i Ballerup kirke ved København em stor kalkmalet fremstilling af den stående Jakob. På rejsehatten sidder muslingeskallen og i højre hånd holder han en stor vandrestav og i venstre hånd en tyk lille bog, Jakobs-evangeliet.  Foran ham knæler en gejstlig i munkekutte med nøgne fødder. De taler sammen, således som man gengav tale, i skriftbånd og på latin. På skriftbåndet står i oversættelse: ”Bed for os, Sankt Jacob, Herrens Apostel”. Helt imod sædvane svarer apostlen Jakob: ”Bed trofast, så vil jeg altid hjælpe”. Et bedre løfte kunne man ikke få.

 

Ulla Haastrup