Om kirken

Læs mere om kirkens historie, og få en rundvisning herunder.

Historie

Sankt Jakobs Kirkes historie

Sankt Jakobs Kirke ligger en lille smule tilbagetrukket fra Østerbrogade. Med sit høje slanke spir tegner den sig flot imellem husene, Østerbro Stadion og "Parken". Kirken er bygget 1876-78 i engelsk gotisk stil.

Kirken er åben for besøgende alle hverdage mellem kl. 9.00 og kl. 13.00.

Rundvisning i kirken

360 graders panorama - udendørs og indendørs

Se Sankt Jakobs Kirke i 360 graders panorama på nedenstående links:

Sankt Jakobs Kirke - Udenfor

Sankt Jakobs Kirke - Indendørs

Sognegårdens historie

"St. Jakobs Menighedshus skænket sognepræst P. Krag 1901"

”St. Jakobs Menighedshus skænket sognepræst P. Krag 1901” står der på bagtrappen i det, der nu hedder Sognegården. Mangler der ikke et ”af” var der én, der spurgte om for nylig? Men det gør der ikke.

Menighedshuset/Sognegården er ikke skænket af kirkens første sognepræst Peter Krag, men det er skænket til ham. Det var en gave fra et enkelt medlem af Menighedssamfundet, den tids menighedspleje  –  i en lidt mere inderlig udgave.

Menighedssamfundet havde måttet holde deres møder i lejede lokaler, nu flyttede de ind i det, der nu er Sognegården.

Sognegården er tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen, der senere i 1916 opførte Christiansborg.

Sognegården blev gennemgribende istandsat i 1984, hvorved en mere tidssvarende indretning fandt sted (bl.a. med elevator, der gør den handicapvenlig og gør det muligt fuldt ud at udnytte også 1. og 2. sal.).

Restaureringen blev fortaget af arkitekterne Birgitte og Lars Toyberg-Frandzen.
Københavns Kommune har præmieret restaureringen, og i dag har vi lokaler der bliver brugt flittigt, bl.a. til foredragsaftener, musik- og sangaftener, børne- og ungdomsarbejde, babyrytmik, møder for ældre, Mødestedet m.m.

Sognegården udlejes til kaffe eller reception i forbindelse med en handling i kirken og til enkeltmøder for foreninger med hjemsted på Østerbro, læs mere:

SOGNEGÅRDEN

Regler og takster for Sognegården

Sognegården
Sognegården og menighed