Sognerejse til Avignon
Fra mandag d. 4. juni til mandag d. 11. juni 2012 har Skt. Jakob en sognerejse til Avignon i det sydlige Frankrig. Tilmelding til turen kan ske til præsterne eller kirkekontoret fra tirsdag d. 3. januar 2012

Turen vil komme til at koste 8.995,- kr. Eneværelse koster 2.550,- kr ekstra.
Prisen inkluderer fly t/r København-Marseille, transport med bus, entréer til hovedattraktioner, byvandring, udflugter til landskabet i Provence, guidede ture på engelsk, mellemklassehotel samt vinsmagning.
Om turen:
Avignon var den kristne verdens hovedsæde I nogle få år I middelalderen, og byen i hjertet af Provence har bevaret en imponerende kulturel arv fra sin lange historie fra romersk tid op gennem middelalderen med indflydelse af keltisk kristendom, paverne og en umiskendelig kulturel selvbevidsthed, ikke mindst på det kulinariske område. Store dele af Avignons bygninger er opregnet på UNESCOs kulturelle ’World Heritage’.
I landskabet omkring Avignon dominerer floden Rhône, og forbinder Avignon med Middelhavet med udløb ved de bemærkelsesværdige saltsøer ved La Camargue. Indenfor rækkevidde er de skønne byer Nîmes, Arles, Orange og Aix en Provence, og kunst af bl.a. Van Gogh i Arles, og arkitektur som fx det romerske amfiteater i Nîmes og det berømte paveslot i Avignon. Hver af byerne er en rejse værd, og der vil være tid til at gå på opdagelse på egen hånd. Her er markeder, perlerækker af kirker og klostre, museer og charmerende torve at hvile ud på. Nordvest for Avignon ligger Pont du Gard med mulighed for gode vandreture og et frisk flodbad, og den anden vej mod øst landskabet omkring Fontaine-de-Vaucluse, som var blandt Cézannes foretrukne motiver, og fra middelalderens store digter Petrarca. De overdådigt farverige og uendelige lavendel-marker nord for Orange bør være sprunget ud når vi ankommer. Undervejs vil det være en skam ikke at besøge en vingård i Chateau-Neuf eller nyde en populær Rosé på bytorvet i Avignon.
Vi planlægger turen således at vi kører fra Marseilles lufthavn til Aix-en-Provence og derudover overnatter i byerne Arles og Nîmes med udflugt til Orange, inden vi ankommer til Avignon, hvor vi har base i 3 dage inden afrejse.
For forløbig rejseskitse tryk her






