Foredrag om Provence v. professor Dr. Phil. Morten Nøjgaard.

Provence, et sprog og en kultur

De fleste vil nok kalde nutidens hyggelige sydfranske accent for ”provençalsk”, men i virkeligheden er provençalsk et selvstændigt sprog ligesom italiensk eller fransk.  I dag tales det kun af få, men på Avignon-pavernes tid (14. årh.) var det simpelthen det førende moderne kultursprog. Det er de provençalske digtere, trubadurerne, der har skabt selve mønstret for europæisk kærlighedspoesi.

Provence (latin ”provincia”) vrimler med store digtere lige fra Petrarca, der i mange år boede tæt ved la Fontaine de Vaucluse, til det 20. århundredes største digter, René Char, som seks hundrede år senere også boede tæt ved Sorgue-flodens kilde.

I Danmark er den mest kendte Provence-forfatter sikkert Marcel Pagnol med de vidunderlige erindringsbøger og ikke mindst filmatiseringerne. Men i fransk sammenhæng er det Alphonse Daudet, man først tænker på. ”Breve fra min mølle” (1872) læses igen og igen; tænk blot på den herlige fortælling fra Avignons storhedstid, ”Pavens muldyr”. Mange kender også Daudets gribende fortælling ”Pigen fra Arles”, fordi den blev sat i musik af Georges Bizet. Mon ikke alle har hørt orkestersuiten ”L’Arlésienne”?

Egnens store byer, Nice og Marseille er kendt for korruptionsskandaler, Front Nationals politiske dominans og kæmpe indvandrerproblemer. Men lad os slutte af med at mindes det smukke billede, Romain Gary giver af sin opvækst i 1930ernes Nice sammen med sin elskede alenemor i mesterværket ”Morgenrødens løfte”.