De grønne pigespejdere
Som Grøn pigespejder er man en del af et stort og sjovt fællesskab.
Som Grøn pigespejder i Sct. Jakob er man en del af et stort og sjovt fællesskab. Vi er 70 i gruppen og alderen spænder fra 5 til 74.
Hos os er der plads til at være sig selv, og samtidigt får man en masse udfordringer, afprøver grænser og udvider horisonten – uanset alder.
Vi elsker at lege, synge, hygge og til tider være en anelse vanvittige. Vi har weekender og sommerlejre ofte med tema, og det skræmmer os ikke at være klædt ud og leve som riddere, sørøvere, prinsesser eller andet i en hel weekend.
Hos os får man en masse sjove og gode oplevelser med både nye og gamle veninder. Mobning eksisterer ikke – vi har mobbefri zone. Til gengæld er det et must at være en god kammerat og gøre sit bedste.
Vi elsker nye ting og store projekter, men holder fast i gode traditioner. Vi har fuld fart på, men der er altid plads til nærhed og omsorg.
Vi mødes hver onsdag i Sognegården:
- 5-10 år: kl. 17.00 - 18.30
- 11-99 år: kl. 19.00 - 21.00
Yderligere oplysninger:
Gruppeleder Marianne Gulløv - Telefon: 40 21 66 77
Tropsleder Dorthe B. Hansen - Telefon: 26 97 36 24





