Ny kirkeminister

Tag nu bare ministeriets nye navn: Ligestilling og Kirke. Det er næppe en tilfældig sammenstilling, men udtrykker meget godt hvad den ny regering ønsker også på kirkeområdet. Ministeren har allerede i klare vendinger sagt at han ønsker ligestilling også i kirkens praksis. Han tænker først og fremmest på bøsser og lesbiske som i dagens Danmark ikke kan vies i Folkekirken. Men han har sikkert mere i tankerne, måske også i forhold til de andre religioner. Nogle spår at der vil komme forfatningsmæssige ændringer, men siden 1849 er det endnu ikke lykkedes en kirkeminister at indfri Grundlovens løfteparagraf: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

Her gøres der ikke forskel

Hvor end man står politisk, så er det forfriskende med en minister der ikke kun har noteret sig en ulighed, men som også vil gøre noget ved det. Vi er mange der hilser et vielsesritual for homoseksuelle velkommen, - især hvis vi også kan blive ved med at vie mand og kvinde som ægtemand og ægtehustru. I Sankt Jakobs kirke hilser vi alle velkommen. Vi har velsignet borgerligt indgåede ægteskaber af bøsser og lesbiske siden det blev tilladt i 1997, her gøres der ikke forskel. Når to mennesker med kærlighed til hinanden kommer til kirken, er det lykkeligt at vi ikke skal smugle dem ind ad bagdøren. Guds velsignelse er for alle og ikke forbeholdt heteroseksuelle.

Demokratiets akilleshæl

For ikke så lang tid siden tikkede en mail ind fra en kommende brudgom. Der stod: Det er forhåbentlig ikke et problem for dig og jeres kirke, at jeg har været gift før? Anledningen var naturligvis Kristkirken i Kolding, et sogn med 10.000 mennesker, hvor menighedsrådet har valgt 3 præster der alle nægter at vie fraskilte. Så nu er ca. 40 % af den voksne befolkning på forhånd udelukket fra Guds velsignelse i Kristkirken. Sankt Jakobs kirke har også tre præster, men her på Østerbro har menighedsrådet valgt tre der alle gerne vil vie fraskilte. Ja, når folk er døbt, så spørger vi ikke til deres privatliv: En præst skal ikke stå i vejen for at et menneske får Guds velsignelse! Det gælder i øvrigt hvad som helst der sker omkring kirken. Det kalder vi evangelisk-luthersk børnelærdom. Man kan sige at Kristkirken viser demokratiets akilleshæl, når en lille gruppe dominerer fordi flertallet glemte at stemme. Vi kan kun håbe på at koldingenserne vågner op og bruger deres stemme til det næste menighedsrådsvalg. Det der sker i Kristkirken er både fordomsfuldt, og især uanstændigt overfor majoriteten i sognet.

Døm ikke, tilgiv!

Ifølge Kristkirkens præster har fraskilte og homoseksuelle selv udelukket sig for Guds velsignelse; fordi Jesus siger sådan, hævder de. Det er bare ikke dén Jesus som det store flertal af Folkekirkens præster og medlemmer kender. Vi husker i stedet hans ord til en kvinde der kom galt af sted: Den der selv er skyldfri, skal kaste den første sten. Ligesom han i evangelierne endnu oftere siger: Døm ikke, tilgiv! Eller som han selv koger det hele ned til i hans bedst kendte tale, Bjergprædikenen: Elsk din næste, som du elsker dig selv!

En præst skal ikke stå i vejen for Guds velsignelse

Vi mener det alvorligt, når vi kalder på kirkens lighed overfor alle folk. Fordi vi tror på at det er hvad Jesus mener. Det er fordi vi tager troen alvorligt at det ikke er noget problem for fraskilte at blive gift her, og heller ikke bør være det for homoseksuelle. Tvært imod, her hilser vi Manu Sareens udmelding velkommen. Ligesom vi med glæde tager imod alle fra fremmede lande, alle som fra barnsben har haft en anden opvækst, kultur og tro, men som nu er blevet medlemmer af Folkekirken eller gerne vil være det.

Et brudepar får ikke kun tandløse ord med på vejen. Vielsesritualet siger ikke: Kan I nu hygge jer! Eller Ha` det godt! Nej, det siger: Bær hinandens byrder!  Det forunderlige er at når man elsker et andet menneske, er der ikke noget man hellere vil. Hver gang præster ikke vil vie fraskilte, er det svært ikke at tænke på alle de præster der var strenge, lige indtil de selv blev skilt, og livet så alligevel ikke ville det anderledes end at de blev forelsket igen, - og gerne ville giftes, igen!

80,4% medlemmer af Folkekirken

Det vi har hørt fra den ny ligestillings- og kirkeminister lyder fornuftigt og godt. Der kan være gode grunde til at give andre trossamfund rettigheder tilsvarende Folkekirken, og fx lade dem opkræve medlemsbidrag over skattebilletten. Vi glæder os til debatten, og håber den vil tage udgangspunkt i at 80,4% af alle danskere er medlemmer af Folkekirken. Lige som vi virkelig håber på at han og alle andre vil tænke over hvad der sker med folkekirken, hvis den bliver en kirke der skal tale med én stemme. Hvis stat og kirke adskilles, kan det let ske at det bliver en medlemskirke for de særligt troende. Kan vi virkelig undvære en fælles kirke med lige plads til os alle?

Præsterne ved Sankt Jakobs kirke.